Forhandlingstræning

Lær dine ansatte at skabe win-wins i deres professionelle hverdag

Virkelighedsnære simuleringer

Den absolut mest effektive måde at træne forhandling på er ved at gennemleve forhandlinger i cases, der minder om forhandlinger fra ens egen professionelle dagligdag.


Her vil deltagerne få de ypperste redskaber og teknikker fra forhandlingsverden. Den bedste måde at lære på er ved at bruge disse teknikker i praksis. Der vil blive udarbejdet case-materialer målrettet jeres virksomhed, som simulerer de ansattes virkelighed. Under træningen skal deltagerne med udgangspunkt i de lærte forhandlingsteknikker forhandle med hinanden og prøve forskellige metoder og strategier af med henblik på at indgå aftaler.

Cases til forhandlingstræning

Deltagerne vil blive inddelt i hold af typisk 2-3 personer, og hvert hold bliver tildelt roller til forhandlingen. Herefter får alle deltagerne uddelt casematerialet, der både vil indeholde generelle og rollespecifikke informationer og mål.


Det er nu op til holdene at forberede sig til forhandlingen, både taktisk og strategisk, ud fra det teoretiske og praktiske forhandlingsgrundlag gennemgået før simuleringen.


Efter grundig forberedelse vil holdene forhandle med hinanden. Man vil blive mødt af uforudsete udfordringer og bump på vejen, men samtidig have muligheden for at skabe værdi ved at identificere kreative løsninger på trods af modstridende interesser.

Efter forhandlingssimuleringerne vil resultaterne og oplevelserne af deltagernes forhandlinger blive gennemgået - igen med udgangspunkt i forhandlingsteori og teknikker. Deltagerne vil lære af hinandens værdiskabende tilgange samt fejl. 


En opfølgning på implementeringen af tillærte forhandlingsteknikker vil blive foretaget efter aftale for at sikre så effektiv en træning som mulig.

Forhandlingstræning

Inkl:

  • Teoretisk og praktisk gennemgang af forhandlingsteknikker
  • Udarbejdelse af virksomhedsspecifikt case-materiale
  • Forhandlingssimulering
  • Opfølgning på implementering af forhandlingsteknikker i virksomhedens hverdag


Varighed:    4-8 timer


"Troels gav et dybdegående indblik i eksekverbare forhandlingsstrategier og konkrete løsninger til at håndtere reelle udfordringer, vi står overfor. Han kom med meget brugbare pointer, som vi har anvendt i flere af vores kontraktforhandlinger siden. Det har helt sikkert bidraget til at skabe større værdi for både os og vores samarbejdspartnere”.


Isabella Nowak - Koordinator i Salg, CA Karrierepartner og A-Kasse


unsplash